Sprøjtegale bønder og naive caffe latte-københavnere

August 2, 2017

Hver dag lukker to danske landbrug i gennemsnit. Hvis den udvikling fortsætter som nu, vil der om ti år kun være ét eneste stort landbrug tilbage i Danmark. ’Landbrugets dødsspiral’ kalder dagens gæst, Jørgen Steen Nielsen, det.

Men hvordan løser vi krisen og får bygget bro mellem land og by? Hvordan får vi udryddet de ufrugtbare fjendebilleder om naive caffe latte-københavnere og penicillin- og sprøjtegale bønder?

Jørgen Steen Nielsen har et par bud. I sin bog Hvad skal vi med landbruget? forklarer han det konventionelle landbrugs deroute ud i afvikling, gæld og faldende opbakning fra kritiske forbrugere.

Moderne Ideer fra Dagbladet Information er en podcast, som ikke KUN vil gøre dig klogere, men også levere svar på nogle af vor tids største udfordringer fra de mennesker, som ved allermest om dem.

Eva Eistrup er vært.

Find flere podcasts og tilmeld dig nyhedsbrev på information.dk/podcast

 

00:0000:00

Facebook Comments: